CPH PIX 2010 - Eastern Drift

111 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Livet er kort, og størstedelen af det er allerede forbi, forklarer den forknytte hovedperson i Sharunas Bartas' 'Eastern Drift'. Som rejsende mellem Frankrig og Rusland ernærer han sig som narkokurer, deler livet mellem to kvinder og er ellers ved at forsvinde i en nedadgående spiral af gæld og andre udeståender. I et forsøg på at tage hånd om situationen forsøger han at likvidere en prominent bandeleder - og må efter det mislykkede foretagende tage flugten gennem et koldt Østeuropa i håbet om at søge tilflugt i Frankrig. Bartas spiller selv hovedrollen i denne opdaterede noir-film, der med indlejret fatalisme tegner et voldsomt billede af, hvordan grænserne - de fysiske såvel som de moralske - ved indgangen til det 21. århundrede har mistet så godt som al betydning. Fanget i et ingenmandsland, er flugten umulig, og 'Eastern Drift' berører i sin kunstfærdige behandling af kriminalintrigen samtidig store spørgsmål om moral og konsekvens - og bringer på den måde mindelser til både Dostojevski og Corneliu Porumboius 'Police, Adjective', der også vises på dette års festival.


Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: