CPH PIX 2010 - Extraordinary Stories

245 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Man skal ikke lade sig snyde af den lange spilletid, for den fire timer lange 'Extraordinary Stories' lever til fulde op til sit navn. Det starter på en pløjemark og ender med en sindrigt sammenkogt intrige - og en i sandhed ekstraordinær kriminalfortælling om hemmelige identiteter, forsvundne personer, tabte skatte, desperate kriminelle og et mord. Og man kan roligt sige, at instruktøren Mariano Llinás, der som manuskriptforfatter har været dybt involveret i den nye bølge af argentinske instruktører, sætter nye standarder for, hvordan man skruer en fortælling sammen. Med sin begavede, knopskydende intrige, der over 18 kapitler binder bånd på kryds og tværs, og holder publikum gættende til det sidste, om hvor det hele mon bærer hen, er 'Extraordinary Stories' smuk som et tilfældigt møde mellem Cormac McCarthy, Agatha Christie og Jorge Luis Borges på en argentinsk pløjemark.


Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: