CPH PIX 2010 - For The Good of Others

107 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
'For the Good of Others' har en tindrende, original historie, om hvilken vi skal forsøge at sige så lidt som muligt. Sørg for at se den. Diego er smertelæge for terminalpatienter på et stort hospital. Han er konstant omgivet af død og fortvivlelse og overlever det kun ved ikke at involvere sig personligt. Alligevel smitter jobbet af på den gode doktor og hans familieliv. Da en af hans patienter begår selvmord, bebrejder hendes kæreste lægen og skyder ham ned på klods hold. Diego overlever mirakuløst. Ja faktisk har han slet ingen ydre mén efter skuddet. Men indvendig føler han sig forandret. Episoden har gjort noget ved ham og ved hans evne til at behandle, ja måske endda helbrede sine patienter. 'For the Good of Others' er produceret af Alejandro Amenábar, manden bag film som 'Open Your Eyes' og den Oscarvindende 'The Sea Inside', og det giver god mening. For også 'For the Good' handler om kunsten at vælge livet og konsekvensen af de valg, vi foretager os i samme. Her er instruktionen dog overladt til debutanten Oskar Santos Gomez, der med sin kirurgsikre eksekvering af det intense drama utvivlsomt er et navn, vi kommer til at høre mere til.



Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: