Fængselsdramaer kunne ligne en trend i tiden, men få er fortalt med en så dirrende intensitet som Florian Serbans debut, der ikke alene giver os et overbevisende indblik i magtspillet bag tremmerne, men også i hvad det egentlig vil sige at være fanget og isoleret fra verden omkring. 18-årige Silviu har kun en uge tilbage af sine fire års afsoning i et rumænsk ungdomsfængsel, der ikke er for tøsedrenge. Skønt han ikke ligger i toppen af de indsattes fødekæde, har Silviu lært at bide ydmygelser og raseri i sig og tilpasse sig over for både ledelse og medfanger. Med da hans mor dukker op fra intetheden og fortæller, at hun vil tage Silvius lillebror med til Italien, smuldrer hans fremtidsplaner for øjnene af os. I et brag af en besøgelsesscene kommer det til et opgør mellem Silviu og hans uformående mor, der nu er på vej til at hive lillebror ned i samme skæbne som Silviu. Og da fangevogterne efterfølgende nægter Silviu en dags orlov for at klare sagerne, eksploderer mønsterfangen. Serban instruerer med en imponerende sikkerhed, nedtoner hellere end at overdrive og skaber en fortættet, lukket fængselsstemning filmen igennem. Ikke underligt at 'If I Want to Whistle, I Whistle' løb med en Sølvbjørn i Berlin tidligere på året.