Den kvindelige hovedperson i 'Killer Bride's Perfect Crime' lider af en sjælden forbandelse: Hver gang der sker hende noget godt, går det andre rigtig, rigtig skidt. Når hun ler, græder verden, og dagen før sit bryllup opdager hun, at hendes kiksede tennistræner ikke blot har været dødeligt forelsket i hende, men også har stjålet hendes undertøj og brugt det til at rejse et tempel i hendes ære. Før hun ved af det, har hun ved et uheld fået stukket ham ihjel med en saks, og med hans lig i en kuffert må hun pludselig tage flugten, der blandt andet fører hende forbi syngende selvmordsturister og en stokdøv knallertbande. 'Killer Bride' er lavet Gorô Kishitani, som måske bedst er kendt som en af 'Audition'-instruktøren Takashi Miikes faste skuespillere, og han er tydeligvis også inspireret af Miike - ikke mindst 'The Happiness of the Katakuris', som der flittigt lånes fra. Men hvor Miike er nihilistisk og ubarmhjertig, så stråler Kishitanis film af forfriskende livglæde og farverig fortællelyst. Stilen er sød og frisk, og havde den været et stykke slik, ville det være en stor, lyserød LSD-candyfloss formet som en mildt bedrøvet Hello Kitty.