Filippinske Brillante Mendoza er i færd med at bygge et livsværk op, der ikke ligner noget som helst andet. Det lykkedes ham at vække ligeså stor vrede og forargelse i Cannes i 2009, som Lars von Trier, men modsat Trier blev han tiet ihjel i verdenspressen, og folk udvandrede i stimer under 'Kinatay' (der oversat betyder slagtet). Det hjalp naturligvis ikke på irritationen, at juryen - med suveræn god ret - tildelte Mendoza prisen for bedste instruktør. Alle gik mere end rimeligt op i den scene i 'Kinatay', hvor en prostitueret myrdes og derefter parteres i et absolut rædselsvækkende totalbillede. Hovedpersonen er en ung politiaspirant, der for at tjene lidt ekstra penge overtales til at køre kvinden ud til et hus i forstæderne, og først hen ad vejen går det op for ham, hvad det er der, der skal ske. Filmen skrider så langsomt frem, at man ser alt, hvad han kigger på, når han ser ud af vinduet for at slippe for virkeligheden inde i bilen. Alle de valg, den unge mand bør træffe og er lige ved at træffe, det helt eksistentielle valg han vil træffe lige om lidt, hvis han pludselig får modet til det. Åndeløst spændende og intenst ubehageligt, men selve drabsscenen er det mindste af det hele.