Alpelandet er lige så lidt kendt for sine historier om mord, overgreb og angreb på uskyldige, som dokumentarfilm om den slags emner er kendt for deres humor. Begge dele forsøger den tidligere filmkritiker på Cahiers du cinéma, nybølge-instruktøren Luc Moullet, at råde bod på med sin nyeste film, der bedst kan beskrives som kuleskør blanding af komedie à la Woody Allen, dokumentar à la Agnes Varda og kriminalfortælling à la Hitchcock. Og selv for fans af instruktøren er der nyt at komme efter her. Med udgangspunkt i historier og rygter fra specielt fem byer i og omkring hans egen hjemstavn i de franske Alper, opsamlet gennem de sidste mange år, tegner Moullet et drillende og selvironisk billede af egnens tilsyneladende tætte bånd mellem mord og sindssyge. Og det er ikke fordi det skorter på konspirationsteorierne, som når han - med sig selv i hovedrollen som den kløgtige opdager - forsøger at overbevise os om, at der mellem de fem byer kan tegnes et klokkeklart pentagram, og der derfor er tale om ondskabens virkelige akse. At det hele bygger på virkelige historier, gør det kun sjovere at følge med, mens Moullets krøllede hjerne rabler sig vej gennem alpelandet - kun for, på de højeste tinder, at blive sat på plads af sin egen kone.