CPH PIX 2010 - Leslie, My Name is Evil

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Året er 1969. Ungdomsoprøret er tæt på at kulminere, og frigjortheden står for alvor for døren. Men på vrangsiden af det flower power-dyrkende USA står også Charles Manson - hippiekultleder og USA's mest frygtede morderikon - som inkarnationen af den rene ondskab, og det selvom han faktisk aldrig blev dømt for et eneste mord. Det gjorde hans "familie" derimod, og deres nok mest berømte og chokerende bedrift, var drabet på Roman Polanskis højgravide kone, Sharon Tate, foretaget under et gevaldigt LSD-trip. Manson-film er for længst blevet en undergenre i sig selv - og det er den, som canadiske Reginald Harkema her puster nyt liv i. 'Leslie, My Name is Evil' er et kærlighedsdrama i to dele. Parallelt med pigen Leslie, som er en af Manson-pigerne, følger vi også den pæne, kristne og nyforelskede teenager Perry. Perry bliver imidlertid indkaldt som vidne mod netop Manson-pigerne, og her udvikler han et gevaldigt crush på Leslie. Anden del er et ægte Manson'sk retsalsdrama - komplet med bizarre optrin og megalomane Manson-monologer. Med et pulserende soundtrack af bl.a. The Black Angels er 'Leslie' en sort komedie om rendyrket ondskab - med et djævelsk godt glimt i øjet.



Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: