I juni 1982 fik fire unge israelske soldater til opgave at styre deres kampvogn ind i en libanesisk landsby for at rømme den for mulige PLO-terrorister. Men noget gik frygteligt galt. Det er handlingen i Samuel Maoz' imponerende debutfilm, men også en forfærdelig virkelig hændelse, han selv gennemlevede. Maoz var kun 20 år, og de følelsesmæssige ar satte sig i ham som en dyb depression. Det er der kommet en fremragende, anderledes og voldsomt modig film ud af, som meget fortjent vandt hovedprisen ved filmfestivalen i Venedig sidste år. 'Libanon' er utroligt velrealiseret og med inspiration fra 'Das Boot' udspiller den sig udelukkende inden i kampvognen. Det giver et uhyggeligt realistisk billede af klaustrofobien og varmen, og man kan næsten lugte stanken af sved, blod og frygt. Filmen går i fodsporerne på film som 'Beaufort' og 'Waltz With Bashir' og skildrer en generation af israelske soldater, der blotlægger deres traumer og frustrationer i et forsøg på at finde fred. Men Maoz' mesterstreg er at han samtidig får fremhævet det almene ved en fortælling, som kunne udspille sig i hvilken som helst kampvogn i hvilken som helst krig. Og derfor bliver filmen endnu mere skræmmende.