Der er billeder, situationer og følelser, man oplevede i 'Happiness', som næppe nogensinde slipper én, selvom det nu er 12 år siden, den så dagens lys. Grænseoverskridende skarp og sindssygt sjov. Det var et mesterværk om mere eller mindre undertrykte seksuelle drifter i forstads-USA, som instruktøren Todd Solondz har haft svært ved at leve op til siden. Men med 'Life During Wartime' er han tilbage i sporet fra 'Happiness' på en direkte og alligevel helt anderledes måde, mere moden, mere drømmende, men med samme sikre sans for guddommeligt morsomme og evigt morbide momenter. Filmen kan enten ses som en direkte opfølger eller genoplivning af karaktererne fra 'Happiness', men med alle skuespillerne skiftet ud. Nogle år er gået, og de tre søstre Trish, Joy og Helen har ikke fået det meget bedre. Da den pædofilidømte far løslades fra fængsel, forsøger han at genetablere kontakten, men Trish er opsat på at få et nyt liv med den 'normale' Harvey. Joy er ikke blevet mere sammenhængende og plages nu også af spøgelser, mens Helen har fået succes i TV-verden, men helt har mistet jordforbindelsen. Skuespillet er forrygende, og Solondz' håndtering af dem cementerer hans status som én af de mest originale filmskabere i USA.