Raya Martin er den nye filippinske filmbølges stjerne og havde hele to film med i Cannes sidste år: 'Manila' og 'Independencia'. Vi viser dem begge. 'Manila', der er instrueret sammen med kollegaen Adolfo Alix Jr., er en hyldest til filippinsk neorealisme og film noir. Den er delt i to segmenter, 'Dag' og 'Nat', der er tydeligt inspireret af hhv. Ishmael Bernals 'City After Dark' (1980) og Lino Brockas 'Jaguar' (1980), men man behøver ikke kende det mindste til forlæggene for at nyde filmene i deres egen ret. Piolo Pascual, der i øvrigt også er filmens producent, spiller hovedrollen i begge dele - først som en småkriminel misbruger på flugt fra politiet, og siden som livvagt for en ung rigmand. De to historier er umiddelbart ikke forbundet, men alligevel supplerer de hinanden overraskende godt. Fra hver sin ende af samfundet udspiller de sig i Manilas pulserende gader, skildret i ekspressive levende billeder (især Nat-delen, instrueret af Martin, er ren lækkeri). Det er netop det pulserende liv i hovedstadens mørke gyder, der var både scene og forudsætning for den filippinske neorealisme, og således bliver 'Manila' ikke bare en hyldest til forbillederne, men også - og især - til byen, der skabte dem.