Dreng møder pige og sød musik opstår. Man kender den gamle historie, men man har sjældent set den så livsbekræftende, morsomt og rørende fortalt som i dette dejlige drama om Daniels forelskelse i Lola. Daniel har som den første europæer med Downs syndrom fået en universitetsgrad og bliver ved filmens start ansat på samme arbejdsplads i Sevilla som den farverige Lola. Daniel forelsker sig hurtigt i Lola og drømmer om mere end det venskab, som gradvis udvikler sig mellem dem. Gennem mødet med Daniel og hans forældre, bror og venner får vi et nuanceret billede af nogle af udfordringerne ved at have en anden kromosomsammensætning end flertallet og alligevel ville leve et helt almindeligt liv. Pablo Pineda og Lola Dueñas vandt priserne for bedste skuespiller og bedste skuespillerinde ved efterårets filmfestival i San Sebastian, og deres fælles præstation er - ligesom Antonio Naharro og Álvaro Pastors første spillefilm, 'One More, One Less' - da også meget svær ikke at falde for.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

