Man skal lede længe for at finde en dansk børnefilm, hvor klassens nørd ikke kanøfles af en gruppe bøller i allerførste scene. Men hvor de fleste lader det blive ved en letkøbt stereotyp, tager 'Min bedste fjende' tyren ved hornene i en barsk beretning om skolegårdsvoldens yderste konsekvens. Det er hård kost for børn at se alene - og for voksne for den sags skyld. Alf er tøsedreng og går til ballet. Toke er tyksak og interesserer sig for biller. De har 'mobbeoffer' stemplet i panden, og skolens tyranner skyr ingen midler for at ydmyge og tæve dem. Inspireret af manga-helten Niccolo, indser Alf, at to er stærkere end én, og at angreb er det bedste forsvar. Sammen laver han og Toke en pagt, skiller sig af med balletsko og kæledyr og indleder et hævntogt, der ændrer klassens hierarki og spillets regler. Eller gør det? Instruktør Oliver Ussing løber linen helt ud i sin filmatisering af hitbøgerne 'Nørdernes forvandling' med en film, hvor volden eskalerer i uhyggelig retning, mens forældrene er konsekvent fraværende - udelukket fra og uvidende om, hvor barbarisk børnenes verden kan være. Det er 'Fluernes herre' anno 2010, og den bliver ikke mindre skræmmende af at udspille sig i et ærkedansk parcelhuskvarter.