Anne sidder i sin tomme lejlighed, fjerner sin vielsesring fra fingeren og kigger ned på gaden, hvor hendes personlige ejendele er sat til fri afhentning. I næste nu befinder hun sig på den regnvåde, irske hede. Hun blaffer et lift, når hun kan, slår sit telt op, når hun bliver træt, og leder efter det lejlighedsvise måltid i rastepladsernes skraldespande. Hendes personlige bagage og årsagen til den bistre mine kan vi kun gisne om, men ét er sikkert, og det er hendes stålsatte beslutning om et nyt liv i ensomhed. En dag kommer hun dog forbi en afsidesliggende hytte og stifter bekendtskab med dens enlige beboer, den noget ældre og mere afdæmpede enkemand, Martin (Stephen Rea). Han tilbyder hende mad mod arbejde i huset, og hun tager efter nogen tøven imod, men stiller et enkelt modkrav: Ingen personlige spørgsmål. 'Nothing Personal' er overraskende enkel i sit præmis, men byder titlen trods ved at være alt andet end et upersonligt portræt af to mennesker og deres indbyrdes kamp mellem både ensomheden og trangen til at være to. Ord er der ikke mange af. Til gengæld taler billederne deres eget udtryksfulde sprog.