Årets åbningsfilm på filmfestivalen i Rotterdam er en alt andet end traditionel kærlighedshistorie og har mange flere facetter, end man umiddelbart skuer. Jong-shik, en ung politisk aktivist med politiet i hælene, kommer uforvarende til at skade sin ekskærestes barn, i en næsten 'Antichrist'-uhyggelig scene. Han flygter fra Seoul til den lille by Paju, hvor han får job som skolelærer og gifter sig med Eunsoo, der er værge for sin lillesøster Eunmo. Men skæbnen indhenter Jong-shik, hvis kone omkommer i en gaseksplosion, samme dag som Eunmo løber hjemmefra. I filmens første scene vender hun efter flere år tilbage til Paju, og herfra fortælles i løst strukturerede flashbacks, mens historien umærkeligt flytter sig fra at være Jong-shiks til at blive Eunmos. Park Chan-ok, der er en af Sydkoreas få kvindelige instruktører, rejser ubesværet adskillige temaer i sin ambitiøse fortælling om skyld og skam, angst, jalousi, egoisme og selvbebrejdelse. Og om kærligheden, som måske er stærk nok til at rumme alle disse følelser. Eller måske er den, der skaber dem.