Der er ikke meget paradis over det liv, de unge lever i Héctor Galvéz' debut 'Paraiso'. I en støvet peruviansk landsby, Ayacucho, er bandemedlemmet Che Loco blevet dræbt af rivaliserende bander, og hans venner begiver sig derfor ud for at ofre på hans grav. Tre af drengene arbejder til dagligt med at sortere skrald på lossepladsen, mens pigerne omhyggeligt pudser støvet af skoene, når de skal i skole. Det er fattige kår for enhver, og dertil kommer de unges problemer med at få et ordentlig job, med studierne og selvsagt med at score piger. Da et lille cirkus med to får og en abe kommer til byen, lysner det for vores charmerende forsagte hovedperson, som satser alt på at få sig et job i cirkustruppen. Han ser hver en forestilling og drømmer om at hoppe om bord på ladet og rejse langt væk. Håbet lever, og 'Paraiso' har en befriende tone af deadpan over sig, til trods for den støvede, ufrugtbare jord, hvor drømmene i sig selv har svært ved at gro.