Op gennem 1950'erne var Taiwan gennemsyret af en kommunistparanoia, der fik amerikanernes McCarthyisme til at blegne. Landets mørkeste kapitel fik navnet 'den hvide terror', og det er et nationalt traume, som stadig forties. I de år forsvandt tusindvis af mennesker, enten fordi de sagde Kuomintang-regeringen imod, eller blev beskyldt for at gøre det. 'Prince of Tears' er delvist baseret på den kinesiske instruktør Yonfans barndomsminder og er et sort politisk drama filtreret gennem et barns øjne og sat så smukt og forførende i scene, at paralleller til Ang Lees prisvinder 'Lust, Caution' er oplagte. Han-sun er jagerpilot og veteran fra krigen mod kommunisterne i Kina. Han får endelig tid til sin familie, konen Ping og deres to piger Li og Zhou, da de slår sig ned i Taiwan. Men den nyfundne idyl knuses, da pigerne en dag kommer hjem til et gennemrodet hus, og deres forældre er smidt i fængsel som kommunistsympatisører. Pigerne står alene i en skræmmende verden af frygt, korruption og magtkampe, med deres mystiske onkel Ding som eneste holdepunkt. Karaktererne og deres historier væves sammen med større fokus på lyrik end politik, og det personlige forræderi er den hårdeste straf.