CPH PIX 2010 - R

95 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Fængselsfilmen lever i bedst velgående, hvad man hurtigt kan forsikre sig om, hvis man bladrer dette års PIX-program igennem. Men en af de bedste fængselsfilm i nyere tid er faktisk dansk og lavet af de spillefilmsdebuterende instruktører Michael Noer og Tobias Lindhom. 'R' følger den fåmælte Rune (Pilou Asbæk), der efter ankomsten til Horsens Statsfængsel hurtigt finder ud af, at det strengt hierarkiske liv inden for murene ser væsentligt anderledes ud end uden for. Vold og ydmygelser er en del af den daglige rytme, som Rune må indordne sig under, indtil han en dag finder en måde at transportere hash mellem fængslets forskellige afdelinger. Tricket virker, og han stiger i graderne, indtil han en dag bliver afsløret, og pludselig står i lort til halsen. Det er ikke noget pænt billede af livet som indsat, de to instruktører tegner i 'R', der er er baseret på erfaringer fra tidligere indsatte og optaget on location i det nu lukkede Horsens Statsfængsel. Ved siden af skuespilleren Pilou Asbæk er samtlige roller besat af tidligere ind- eller ansatte i fængslet, hvilket kun bidrager til dens knugende intensitet. Vi er glade for at kunne præsentere filmen, der velfortjent vandt hovedprisen på Göteborg Filmfestival i februar i år.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: