Det belgiske multitalent Lucas Belvaux, der blandt andet er manden bag det geniale genreeksperiment 'The Trilogy', vender med sin nyeste film 'Rapt' stærkt tilbage, denne gang med en velkonstrueret thriller, der spiller kispus med publikums forventninger og fordomme. 'Rapt' er en moderne fortolkning af den berømte kidnapning, der fandt sted i Paris i 1978, og som var det helt store samtaleemne i de i alt ni uger, kidnapningen stod på. Yvan Attal spiller her hovedrollen som finansmanden Stanislas Graff, der bliver kidnappet under ubehagelige omstændigheder. Mens forhandlinger om hans liv står på, graver nyhedsmedierne i hans personlige historie. Den nationale sympati fordamper dog hurtigt, efterhånden som skandalerne vælter ud af skabet. Atall er intet mindre en genial i rollen som manden, der forsøger at holde facaden og kontrollen intakt, mens alt andet krakelerer. Havde det ikke været for dette års César-mastodont, 'Profeten', ville 'Rapt' formentlig have ryddet bordet for både bedste hovedrolle og instruktion.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

