Rumænske Cristian Mungiu, der stod bag den barske Guldpalme-vinder '4 måneder, 3 uger og 2 dage', er manden bag manuskriptet og den ene af de fem fremstormende instruktører af denne sarkastiske portmanteau-film 'Tales From the Golde Age'. Ceausescus kommunistiske æra - heraf den sarkastiske titel - får med den komiske kniv fra fem skæve vinkler. Lige fra karrusellen, der ikke kan stoppe, eftersom ingen kan komme til at trykke på afbryderknappen, til Mungius egen fortælling om den sultne politimand, der vælger at gasse sin gris i stedet for slagte den, da han er bange for, at de sultne naboer vil høre grisens sidste skrig og komme løbende med gaflen i hånden. Under den tragikomiske tone, indfanger de alle fem også den forstemmende frygt for et ubarmhjertigt regime, der styrede for ikke særligt længe siden. Smilet på læben fastholdes dog gennem hele filmen, der til stor befrielse ønsker at vise frem for at fordømme.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

