'Tetro' er det første originale manuskript, Francis Ford Coppola har skrevet i 30 år. Det er samtidig også hans mest personlige film til dato, udsprunget af minder og følelser fra hans egen fortid. Dermed ikke sagt, at Coppola er gået hen og blevet helt håndholdt og dokumentarisk. Langt fra. Historien er fiktion fra ende til anden, men som Coppola selv har sagt: "nothing in it happened, but it's all true". Tricket ligger altså i at finde parallellerne i fortællingen om den unge og naive teenager Benny, der drager til Buenos Aires for at finde sin ældre bror, Tetro - engang en lovende forfatter, der nu har glemt sin skrivepen i bunden af en flaske og er sunket hen i en tilværelse af sprut og damer. Over begge brødre hviler skyggen fra en altdominerende far - og som de to brødre langsomt genfinder hinanden, begynder de sammen at bearbejde minderne fra deres fælles fortid. Overdådigt fotograferet i slående sort og hvid, med enkelte, markante strejf af farvefulde flashbacks, driver filmen sig mere frem på stemninger og atmosfære end et egentlig plot - alt imens store brød som familierelationer, kunst og disses både tyngende og opløftende egenskaber bankes op. Det er godt at se Coppola tilbage i fin form.