Med 'Triangle' kaster den engelske instruktør Christopher Smith sig over det overnaturlige gys med lige så stort særpræg, som han gjorde det i terror-perlen 'Creep' og gyserkomedien 'Severance'. Jess er en stresset, enlig mor til et autistisk barn. Da hun har hårdt brug for ferie, tager hun på en sejltur i Atlanterhavet med nogle venner. Båden rammes af et mystisk vejrfænomen, så de må søge tilflugt på et forladt krydstogtskib. Men noget er helt galt. På skibet er det, som om tiden på én gang er gået i stå og gentager sig selv. At de heller ikke er helt alene, erfarer de, da en vanvittig øksebevæbnet mand angriber dem. 'Triangle' hentyder naturligvis til Bermuda-trekanten, men også til historiens cykliske natur og det mareridt, Jess er fanget i. Det tog instruktøren over to år at få alle enderne til at passe i denne malmstrøm af en film, der tilhører undergenren af regulære mind fuck-film. 'Triangle' byder således på plot-twist efter plot-twist og en af de mest modbydelige slutninger, du længe har set. En film for dig, der er træt af zombier og udtrådte horrorklicheer - og som vil se, hvor genren også kan bære hen.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

