Den italienske filmmaestro Marco Bellocchio fortæller i dette medrivende, historiske drama om Benito Mussolinis elskerinde Ida Dalser og deres fælles søn Benito. Ida falder for den karismatiske Mussolini, da han i 1907 kontroversielt udfordrer Guds eksistens. Syv år senere indleder de et passioneret forhold, som får Ida til at sælge alle sine ejendele, så Mussolini som fattig socialist kan grundlægge sin egen avis. De får en søn sammen, men Mussolini er gift med en anden. Mens han stiger i de politiske grader, bliver Idas insisteren på at være en del af hans liv et problem, hvilket Il Duce forholder sig til med koldt hjerte. Marco Bellocchio får gribende præstationer fra sit stærke cast, mens han bruger arkivmateriale og grafik fra tidens politiske propaganda til at skabe en næsten oprera-agtig kærlighedshistorie, der får tragikken til at ræsonnere fornemt med den italienske historie. Filmen var i konkurrence ved filmfestivalen i Cannes sidste år og har siden vundet en række priser for både skuespillet og Daniele Ciprìs flotte fotografering.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

