Hvor vred, franske Claire Denis end har været over Frankrigs rolle som kolonimagt, så har harmen altid fundet udtryk i smukke, ofte forsirede og halvabstrakte filmfantasier. I 'White Material' spiller Isabelle Huppert en fransk plantageejer i et unavngivent afrikansk land. På trods af eskalerende uro og truende borgerkrig har hun nægtet at opgive den plantage, hvor hun bor med sin søn, og hun har ignoreret bønnerne fra drengens far, der også bor der, nu med sin nye kone. Efter et overfald, der næsten tager livet af ham, rager sønnen sit hoved skaldet og går selv i krig. 'White Material' er væsentlig mere handlingsbåret, end vi er vant til det fra Denis' hånd. Produktionen er da også en del større, og resultatet er nærmest episk i det grandiose format. Filmen er stjernebesat som ingen af hendes tidligere film har været det, men det betyder ikke, at hun er gået på kompromis med sin særlige signatur, der ikke giver billige pointer i døren, men overlader det til beskueren selv at finde mening i kaos.