Realisme kan håndteres på mange måder. Hos malaysiske Woo Ming-jin er hverdagsskildringen ned i den mindste detalje så troværdigt skildret, at de følelser, der opstår mellem karaktererne, hvor diskret de end er antydet, også virker ægte. 'Woman on Fire Looks for Water' beskriver stille eksistenser i et forsvindende fiskemiljø ved en flod, hvor tiden er gået i stå. Den unge Ah Fei lever af at fange og sælge frøer, og han er forelsket i Lily, der arbejder med at salte fisk. Men hun vil ikke have ham, før han tjener flere penge, og det sender den ikke just udadvendte dreng i armene på en fabriksejer og dennes datter, hvorefter Lily må tage sit eget valg op til overvejelse. Samtidig mærker Ah Feis gamle far tiden rinde ud, og han beslutter sig for at opsøge kvinden, som han aldrig fik erklæret sin kærlighed til. Mens det både smukke og forfaldne fiskerleje spejler personernes sindsstemning og mismod, er de unge på vej til at begå de samme fejl som deres forældre. Lidt siges, men meget kan mærkes i Woo Ming-jins univers. Hans billeder er dragende og stemningsfulde, og filmen bekræfter ham som én af de mest lovende asiatiske instruktører på vej frem.