Det er svært ikke at tænke på Aki Kaurismäkis lavmælte, off-beat komedier, når man ser Javier Rebollos stilsikre deadpan film om en spansk husmors oplevelser under en natlig byvandring i Madrid. Man nyder at være i selskab med den spanske stjerne Carmen Machi (fra bl.a. 'Brudte favntag'), når hun ifører sig en paryk og forlader sit kedelige liv med ægtemanden med kun en kuffert på slæb. Hvad natten på busstationer, hoteller, barer og en Edward Hoppersk café vil bringe, har man ingen anelse om, men man udforsker den gerne med hende. Filmens detaljerede lyddesign er en oplevelse i sig selv, om end der i filmens første del er godt gang i decibel-udledningen for at formidle kvindens høreskade. Længe efter at have set 'Woman Without Piano' tager man sig i at vende sig på gaden for at se, om lyden af høje hæle måske er et muligt møde med Machis eventyrsøgende eksistens, som på bedste Tati-vis overvinder livets små forhindringer - og det næsten uden at fortrække en mine. Filmen fik Rebollo-prisen for bedste instruktør på filmfestivalen i San Sebastian.