'Women Without Men' er den iranskfødte videokunstner Shirin Neshats første spillefilm. Sat i Iran i 1953 under statskuppet kunne den umiddelbart ligne et historisk drama. Men det er lige så meget en symbolsk-poetisk beretning om kvinders undertrykte kår, om venskab og om skønheden i selv den grelleste situation. De fire kvinder lever alle på mænds vilkår. Munis holdes indespærret af sin bror, der kræver, at hun gifter sig straks, mens hun hellere vil kaste sig ud i de politiske protester i Teherans gader. Hendes veninde Faezeh forblændes af selvsamme dominerende bror, som hun har forelsket sig i. Den stumme prostituerede Zarin mishandles på et af byens bordeller og stikker af til udkanten af byen. Her trænger hun ind på en forladt grund, hvor den midaldrende Fakhri har slået sig ned, efter at hun har forladt sin ufølsomme officer af en mand. I Fakhris orkidéhave forenes de fremmede kvinder, men haven, der mest af alt minder om Paradis på jord, kan ikke holde uroen, militæret eller mændene ude for evigt.