Tyve år efter at en ung pige har reddet en dreng fra at begå selvmord har de to dannet par, og de deler nu tilværelse i et futuristisk fremtidssamfund, hvor barnløshed og selvmordsbølger udgør en mindre trussel mod menneskeheden end mennesket selv. Han udfører absurde, psykologiske tests på sine medansatte i en kynisk kæmpevirksomhed. Hun er martret af ikke at kunne få børn, samtidig med at en fjern stemme over et højtaleranlæg opfordrer 12-årige til at lade sig kunstigt befrugte. Det er nok kun Aldous Huxley, George Orwell og Kafka, der havde fundet meget at le ad i den franske instruktør Jean-Baptiste Léonettis dystopiske univers. Ikke desto mindre er 'Carre Blanc's barske kritik af det post-humane samfund ikke uden sin egen, absurde humor. En humor, der stiller krav til netop den evne til selvstændig tænkning, som filmen i sidste ende er et opråb til at værne om. Stilren og konsekvent som en 'graphic novel', men omsat i levende billeder af en filmmager med en sjælden evne til at skabe et eget univers af det allerede eksisterende.
OBS: Filmen vises med engelske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

