En fattig skovhugger og hans kone kan ikke længere brødføde deres fem børn og lokker dem derfor ud i skoven for at overlade dem til deres egen skæbne. Børnene finder imidlertid vej til en lille herregård, hvor en trold (mesterligt spillet af Denis Lavant) og hans møgforkælede døtre lever et liv i pervers kulinarisk luksus. Børnene tages til fange, men da trolden vil æde dem, træder lille snarrådige Tommeliden til og redder sine brødre. Med inspiration i Grimms eventyr, især 'Tommeliden' og 'Hans og Grete', har evigt kontroversielle Marina de Van skabt en grufuld horrorgendigtning af de berømte fortællinger. Pervers, morbid, kvalmende og til tider næsten ubærlig at overvære i sin socialt indignerede skildring af uretfærdighed og hvad armod gør ved folk. Og så alligevel ikke uden en knivspids sort humoristisk salt i såret. Den minder os om eventyres oprindelige moralske funktion og giver det et løft af aktualitet.
OBS: Filmen vises med engelske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

