Det er fornemt selskab, Andrea Arnold med sin filmatisering af Emily Brontës 'Stormfulde højder' skriver sig ind i. Så store navne som William Wyler, Luis Bunuel, Jacques Rivette og Kiju Yoshida har tidligere taget livtag med Brontës romantiske storværk. Men få har som Arnold, der tidligere har imponeret med sin uafrystelige socialrealisme i både spillefilmdebuten 'Red Road' og efterfølgeren 'Fish Tank', formået genopfinde historien ved at skrælle den ned til sin inderste kerne, den en passionerede kærlighedshistorie mellem Catherine og Heathcliff, og endda - som den første filminstruktør - fundet originalforlæggets sado-masochistiske undertone frem. Violinerne og romantikken er er ofret til fordel for en lang mere realistisk og visuel intens vision, der har kaldt på sammenligninger med både Gus van Sant ('Gerry') og Bela Tarr ('Sátántango', 'Den Turinske hest'), af klassikeren om den flammende, men forbudte kærlighed mellem de to adoptivsøskende. Arnold er ikke kendt for at gå som katten om den varme grød i sine kompromisløse kvindeportrætter, og hendes Catherine bliver som Mia i 'Fish Tank' et brutalt, men sårbart bekendtskab. Nye læsere kan begynde her.

OBS: FIlmen vises uden undertekster.