CPH:DOX 12 - Dans for mig

75 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Et purungt dansk/russisk pars hårde vej mod toppen i elitedansens benhårde verden. Når man, som 14-årige Mie, er et lovende dansetalent med høje ambitioner, er det altafgørende at have den rette dansepartner, også selvom det betyder at han skal hentes i udlandet. Egor er en top-dedikeret russisk danser, der er villig til at ofre hvad det kræver for at opnå stjernedrømmen. Han bor hos Mie og hendes forældre, og sammen arbejder det unge dansepar målrettet på at nå til tops i den benhårde, internationale danseverden. Hver konkurrence er vigtig for fremtiden, og derfor kan det også være svært at håndtere stress og forventninger, selv for et godt partnerskab. 'Dans for mig' er historien om purunge, men dybt passionerede dansere med ambitioner så store, at de har tilpasset deres tilværelser derefter - en tilværelse, hvor de fungerer som det perfekte match på dansegulvet, men også en tilværelse hvor de hjemme hos Mie skal vænne sig til et nyt familiemedlem, og hvor Egor skal forsøge at finde sig til rette i en fremmed kultur langt væk fra sine nærmeste. Katrine Philps film giver et nærværende og sensitivt indblik i livet som ung elitedanser i en verden, hvor ambitionen om succes overskygger alt andet.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: