Russisk spøgelsesby på Svalbard danner rammen om Efterklangs nyeste album.
Man bliver lige dele forbløffet og fascineret, når man første gang oplever Piramida, den russiske mineby på Svalbard, der står ubeboet tilbage, som var den et fiktivt scenarie af tiden efter 3. verdenskrig. Menneskene er borte, men de minimalistiske betonboligblokke står tilbage og vidner om det liv, der var. Her går det danske band Efterklang i land for at indsamle stedets melankoli og sjæl i form af små lydbidder, der danner rammen om deres seneste album, 'Piramida'. Flankeret af deres fåmælte og ikke synligt imponerede russiske guide, går gruppen på jagt i de tomme bygninger, imens fortællerstemmen. Filmens fortæller er den gamle Piramida-beboer Alexander, der fra sin lejlighed i Moskva tager os med tilbage til en svunden tid, hvor minebyen blomstrede, og de tilflyttede russiske arbejdere og deres familier levede i et sovjetisk parallelsamfund langt væk fra moderlandets rædsler. Han længes tilbage til sin egen ungdom, til sin familie og fællesskabets glæder i det kommunistiske mini-utopia, imens Efterklangs indsamlede lyde tager form og smukt akkompagnerer den fortryllende fortælling om storhed og fald. Historien om dette fortabte sted er eventyrlig og melankolsk følsom og gør dybt indtryk lang tid efter rulleteksterne.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

