Den vestlige civilisation på kollisionskurs med virkeligheden i (tanke)provokerende collageværk. Patti Smith synger for døve øren og filosoffen Alain Badiou taler for ingen ombord på den luksuriøse oceanliner, der står som en flydende metafor for Europa som et kunstigt paradis på direkte kollisionskurs med virkeligheden i Jean-Luc Godards seneste værk, 'Film socialisme' - en film, der allerede står som en af det 21. århundredes væsentligste, og et babylonisk essay i ord(spil), billeder og lyd over den vestlige cilivisations aktuelle tilstand, der snarere end et lineært argument er en opfordring til en kritisk tænkning, som der er hårdt brug for. Lever idéen om et vestligt imperium videre som en abstraktion, der legimiterer politisk vanetækning? Og hvordan kan vi overhovedet begribe, hvor vesten er på vej hen? Et muligt svar er: igennem produktionen af billeder. Koloristen Godard har skabt sin billedcollage på alt fra mobiltelefoner til HD video (og klip rippet fra Youtube). Hans 'film-socialisme' er således også et indlæg i copyright-debatten: kunstnere har ingen rettigheder, kun pligter. Det gælder ikke mindst instruktøren selv, hvis refleksioner over vestens tilstand lægges frit frem i åben form. Kort sagt: en film i tænkende billeder.