Og de gyldne palmer for årets mest maximale mesterværk går til... Det er ikke sikkert at Leos Carax ville bifalde det billedsproglige udtryk i en ellers fuldt fortjent kompliment for at have været livmoder ved filmkunstens 'genfødsel'. Men hans faste alter ego Denis Lavant ville uden tvivl være begejstret - og ellers ville Lavants eget alter ego, 'Monsieur Merde', det helt sikkert! Cannes-sensationen 'Holy Motors' er Carax første film i 13 år, og hvad det hemmelighedsfulde, franske 80'erikon måtte have sparet op af idéer i den tid eksploderer formelig i slowmotion ud over lærredet i løbet af filmens handling(er), hvor Lavant lægger solid fysik til en række kamæleoniske performances: en pukkelrygget tiggerske på én af Paris' broer; en stuntmand i et 3D-studie; en hitman på jagt efter sin egen dobbeltgænger; en træt familiefar; og ikke mindst den omtalte Merde, som skal opleves med egne øjne. 'Holy Motors' er en af de mest radikalt ekspansive spillefilm, der velsagtens er lavet. En film, der faktisk realiserer idealet om, at på film er alt muligt.