Legesyg og meta-revolutionær post-western, der dekonstruerer nationalstatens dramaturgiske fundament.
Igennem en serie af casting sessions, rekonstruktioner og improviserede scener beretter 'Matar Extraños' historien om tre unge mænd, der forgæves forsøger at tilslutte sig den mexicanske revolution i 1910, men farer vild i ørkenen nord for Mexico. På deres rejse konfronteres de med hinandens frygt, deres urealistiske drømme og håb, og ikke mindst med den stereotypiske fremstilling af Mexicos revolutionære fortid i dag. Spillereglerne går op for én undersvejs i Nicolàs Pereda og Jacob Schulsingers konceptuelt stramme, men alligevel fabulerende film, der bevæger sig derud, hvor historie bliver til myte og myte til sandhed. 'Matar Extraños' kortlægger med andre ord hvordan den glorværdige skabelsesberetning, som alle nationer fortæller om sig selv, bliver til og reproduceres i en folkelig proces. Spørgsmålet er bare, om også revolutioner har en begyndelse, en midte og en slutning? Og selvom den for længst er blevet et 'fact', kan vi så stadig slippe afsted med at trykke legenden? En legesyg og meta-revolutionær post-western, der behændigt dekonstruerer den moderne nationalstats dramaturgiske fundament.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

