Dansk/afghansk journalist på jagt efter det virkelige Afghanistan: Råt, muntert og uventet poetisk. Dansk/afghanske Nagieb Khaja rejser til Kabul med en sportstaske fuld af videokameraer på en mission, der umiddelbart er lige så enkel, som den snart viser sig at være vanskelig. Nagieb vil dokumentere det 'virkelige' Afghanistan. Og hvem skulle gøre det bedre end afghanerne selv? Med møje og besvær får han smuglet kameraerne ud af den beskyttede bydel, hvor de internationale journalister lever afskærmet fra civilbefolkningen, og ud til landsbyerne, hvor beboerne begynder at filme sig selv og hinanden. Og man må sige, at missionen lykkes. Det billede vi her får af livet i det medtagede land er råt og barskt, men også uventet poetisk og muntert. Og hvorfor egentlig ikke? Men selv med befolkningen selv bag kameraet har den afghanske virkelighed sine blinde vinkler; mændene må ikke filme deres mødre og søstre, og ikke alle er lige vilde med kameraets tilstedeværelse. Et liv i evig frygt har sat sine spor, og man mere end fornemmer hvorfor, da rygtet om, at en selvmordsbombemand er trængt ind i byen begynder at florere. Ti år efter invasionen af Afghanistan står det mellemøstlige land stadig som lidt en af et mysterium for de fleste. Det virkelige sted bag ordet 'Afghanistan' er ikke blevet mere virkeligt af at være blevet gentaget igen og igen i medierne. Også derfor er der indtil flere overraskelser i vente her.