Norsk bognørd vs. engelsk Shakespeare-ekspert i det dokumentariske svar på 'Da Vinci mysteriet'.
Den norske kirke-organist Petter Amundsen hævder at have knækket koderne i Shakespeares værker og afsløret en udspekuleret sammensværgelse bag teksterne. Den såkaldte 'Shakespeare' var nemlig ikke den poet og skuespilforfatter, vi kender ham som i dag, men i stedet et dæknavn for et hemmeligt broderskab. Den engelske Shakespeare-ekspert Peter Crumpton tager til Norge for at få nærmere indblik i denne tilsyneladende absurde teori, og ikke mindst slå den til jorden. Han introduceres til Amundsens utrolige fund, indviklede kodesystemer og en konspirationsteori, der trækker linier til religiøse broderskaber, hemmelige ordener og skjulte skatte. Spørgsmålet er bare, om man ikke altid kan finde sammenfald hvis blot man søger længe nok? Crumpton er mildest talt skeptisk. Men på en eventyrlig rejse fra Holmenkollen i Norge over Stratford og andre steder i England, og til sidst Oak Island i Canada, lægger Amundsen lidt for lidt sine forførende fund frem. Men imens skepsis langsomt bliver til fascination, og måske endda overbevisning, vokser spørgsmålet om hvor vidt de to er på sporet af en vigtig sensation eller om Amundsen selv har skabt den illusion, de jager. En film for litterater - og for alle med smag for en god historie!
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

