CPH:DOX 12 - Sofia's Last Ambulance

75 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
En helt almindelig dag i en by, hvor to millioner mennesker skal deles om 13 ambulancer. Bulgarske Iliam Metev stod bag en af årets 'mindste' film, men største overraskelser i Cannes, med 'Sofia's Last Ambulance', der sensationelt deltog i festivalens 'Critic's Week' som blot anden dokumentarfilm nogensinde. Filmen handler i al sin enkelhed om hvad der sker, når to millioner mennesker skal deles om blot 13 ambulancer. Det er nemlig tilfældet i den bulgarske hovedstad Sofia, hvor dedikerede redningsfolk på 48-timers drøner byen rundt ad de hullede veje for at tage sig af små og store ulykker. Vi følger lægen Krassi, sygeplejersken Mila og ambulanceføreren Plamen i løbet af en helt normal arbejdsdag, hvor de uden GPS og ordentlig radioforbindelse kæmper for at at redde liv både i og udenfor deres ambulance, imens de kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Med hver sine karakterer og egenskaber komplementerer de herligt hinanden på deres rejser fra den ene ende af byen til den anden. Mila er hjertet, som holder tropperne sammen, og på kærlig og kontant vis holder styr på patienterne bagerst i bilen. Krassi, den kæderygende helt, slæber rundt på udstyr og medicin, som han har betalt for egen løn, da der ikke er råd til den slags i statskassen. Og Plamen sørger for, koldt og koncentreret, at få fragtet folk sikkert rundt i sin ambulance. Tilsammen udgør de et stærkt team, men som tilskuer kan man dog godt undres over, hvor længe de selv holder ud.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: