Den oscarvindende instruktør Danis Tanovic' minimalistiske og intense film er baseret på virkelige begivenheder - men på en måde, der tager vejret fra én. En bosnisk roma-familie spiller sig selv i en reenactment af et livstruende møde med sundhedsvæsenet, uden nogen former for dramatisk flødeskum. Familiefaren Nazif samler og sælger jernstumper for at skaffe mad på bordet til sin gravide kone Senada og deres to små døtre. Men da Senadas ufødte barn dør er der ingen hjælp at hente. Hun har ingen forsikring. Nazif må sætte alt ind på at redde sin hustrus liv i en desperat og hjerteskærende kamp mod tiden. Filmen modtog juryens store pris på Berlin filmfestivalen i år.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6
