Årets kærlighedsfilm! Et ungt par deler en lejlighed i Oslo, hvor de fjoller rundt, ryger cigaretter og kigger hinanden dybt i øjnene. Maria er danser, men spilder tiden med et job på en café, og Adam er arbejdsløs. De er dybt forelskede, men deres forhold står i skyggen af Marias far - en fantomfigur, der i perioder forsvinder ud af hendes liv og først vender tilbage når det passer ham. Og det gør det pludselig. Hvis du syntes om Andrea Arnolds britiske Cannes-hit 'Fish Tank', kan du godt glæde dig til 'Love Me', den norske dokumentarist Hanne Myrens sensitive livtag med hybridgenren, hvor tre mennesker spiller sig selv i en rekonstruktion af et dramatisk vendepunkt i deres liv. Resultatet er paradoksalt nok en gribende ægthed.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6
