'Having Matt as an older brother kind of sucks. He's a rockstar and I'm not', sukker Tom Berninger opgivende. Hans bror er frontmand i The National, og i mørket fra hans skygge dokumenterer Tom som tilkalde-roadie det verdensberømte indierock-bands turné - uden den fjerneste idé om hverken roadie-livet eller dokumentarfilmkunsten. Med håndholdt kamera laver han bramfri og tilsyneladende meningsløse interviews med bandet i skæve konstruktioner. Resultatet er en selvudleverende og improviseret rockdokumentar om de to vidt forskellige brødre og en meta-film, der indhenter sig selv. Lårklaskende morsom og tårepersende rørende.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6
