Hvis en film om en bibeltro, texansk familie med tolv børn og endnu flere skydevåben umiddelbart får en til at tænke 'white trash', så er der blot endnu en grund til at se denne uhyre billedsmukke og menneskekloge hybrid imellem dokumentar og subtil iscenesættelse, i form af en romance imellem en kristen families unge datter og en rodeorytter - en historie, der vokser naturligt og umærkeligt ud af billedernes rytme i skildringen af livets gang på farmen. Impressionistisk som hos Terrence Malick, men med en jordnær følelse for stedet, jorden og de uskyldsrene, næsten bibelske ansigter. Filmen var i hovedprogrammet i Cannes i år.