'Almost Nothing' er et visuelt storslået og underspillet morsomt adgangskort til alle afkroge af CERN. Verdens største fysiklaboratorium er nemlig også et samfund i sig selv. Et mytologisk mikrokosmos og en videnskabens svar på babelstårnet, med de mange tusind ansatte som et uundværligt element blandt kabler og computere. Forskerne taler det samme indforståede og nørdede sprog. Men deres forsøgsprojekter er ikke de eneste eksperimenter i den menneskelige myretue. CERN er samtidig et utopisk eksperiment i samarbejde på tværs af kulturer, hvor verdens mest avancerede teknologi møder verdens skarpeste - og nogle af de skæveste - hjerner.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

