Den østrigske filmskaber Nikolaus Geyrhalter har med ’Homo Sapiens’ skabt et værk, der udelukkende i egenskab af sine lyd- og billedkompositioner skaber en forskydning mellem fortid, nutid og en fremtid efter mennesket. En post-apokalyptisk (og måske endda post-antropocæn?) vision af industrielt forfald, mørnet asfalt og overbevoksede storbyer, hvor mennesket selv glimrer ved sit konsekvente fravær. Imens er planter og klimatiske forhold i gang med at tage over. Vores viden om verden er forbundet med vort syn på den, og 'Homo Sapiens' er en film til sin samtid - også selvom den stiller sig udenfor den.