Oplevelsen af en James Benning-film er vanskelig at gengive i ord, men svimlende let at tage til sig i biografmørket. Også hans seneste værk er et lille kursus i det at se film, med en af den amerikanske dokumentarismes absolutte mestre bag kameraet, som han denne gang har taget med sig til det svært industrialiserede Ruhr-distrikt i det vestlige Tyskland. I syv statiske scener får vi et udsnit af den moderne virkeligheds ubestemmelige rum, fra en øde motorvejstunnel over en fuld moske til et gigantisk stålvalseværk. En tidsrejse, der leder imod filmens monumentale og nærmest psykedeliske finale. Minimalistisk ser det ud, men tag ikke fejl: Benning, der var Artist in Focus på CPH:DOX i 2008, har 40 års erfaring i at skabe billeder og lyde som løber om hjørner med den, der ikke har øjne og ører med sig. Nøglen er rytme og timing, og resultatet føles paradoksalt nok uendeligt varieret og livfuldt, og ofte meget morsomt. Med 'Ruhr' har han imidlertid skiftet 16mm film ud med HD, og vendt det digitale billedes skarphed og detaljerigdom til en pointe af både æstetisk og politisk resonans. Har filmen mistet sin direkte relation til det virkelige i overgangen til video? Eller er vi vidner til en ny begyndelse?