10 år efter Danmarks befrielse havde 'Der kom en dag' premiere.
I forhold til nyere tids film om besættelsen rummer denne film to væsentlige forhold, der gør den næsten dokumentarisk ægte. Tidsrummet mellem 1945 og 1955 stod næsten stille i udvikling, så man havde den ægte danske regi og holdning i behold. Desuden er filmen bygget over den legendariske modstandsmand Flemming B. Muus' bog fra 1953.
Muus var medlem af Danmarks Frihedsråd og Royal East Kent Regiment i England. Desuden var han en overgang chef for de danske faldskærmstropper.
"Drengene", vi møder i 'Der kom en dag', er unge, modige og besjælede af tanken om modstand og frihed, for så at ende som "gamle mænd" - trætte, forfulgte og bange.
Brugernes anmeldelser
5,5
2 brugere