Koncertplakater er en hel kunstart i sig selv – i hvert fald på den anden side af dammen. SweetTalk, som også stod bag de udsolgte visninger af ‘Helvetica’ og ‘Objectified’, er tilbage med endnu en filmisk dokumentation af brugskunst med stil, kant og prægnans – i denne ombæring med særligt fokus på independent- og DIY-kulturens frembringelser. ‘Died Young, Stayed Pretty’ er instrueret af Eileen Yaghoobian, som personligt vil være til stede og indlede visningen af en film, der ikke kun handler om grafisk design, men i allerhøjeste grad også om de folk, som frembringer den. De interviewede kunstnere vil være ukendte for de fleste publikummer herhjemme, men det gør hverken indholdet mindre interessant eller underholdende.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

