Samfundsrevseren og filmhumanisten fra Marseille, Robert Guédiguian, var senest omkring danske biografer med ’Au fil d’Ariane’ (Franske Film Mandage) og ’Kilimanjaros sne’ (i regulær distribution). I hans seneste film er afsættet historisk – folkemordet på Armenierne – selvom hovedparten af filmen udspiller sig i 1980’erne.
Den unge Aram Marseille er af armensk afstamning og bærer nag til tyrkerne på sit folks vegne. Derfor er han med til at sprænge den tyrkiske ambassadørs bil i luften. Attentatet sårer dog en tilfældigt forbipasserende.
Mens Aran flygter til Beirut, hvor han slutter sig til den armenske befrielseshær, opsøger hans mor (spillet af instruktørens muse Ariane Ascaride) det uskyldige offer for bombningen for at sone sønnens skyld.
Og således spejles det storpolitiske i det nære og familiære, som Guédiguian omfatter med sin vanlige hjertevarme autoritet. Filmen havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes i år.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere