Retrospektiv gensyn med Jon Bang Carlsens klassikere.
Oplev hans spillefilm En Rig Mand (64 min.) og korfilmen Før Gæsterne Kommer (18 min.)
FØR GÆSTERNE KOMMER
Jon Bang Carlsen, 1986 / da. tale / 18 min.
Denne film er ofte blevet fremhævet som en af Jon Bang Carlsens bedste og blev i 1989 udvalgt til en af verdens 100 bedste dokumentarfilm. Hans særlige metode (se "How to invent Reality") er allerede tydelig i 1986. Han opsøgte et gammelt feriehotel på Fanø, interviewede de to gamle damer, som tog sig af hotellets drift, talte med dem og vendte tilbage med et manuskript, hvor de skulle spille sig selv, der forbereder sæsonen ved at gøre rent og mindes de gode gamle dage. Dermed opnåede instruktøren at kontrollere historien, at få en præcision frem og at give fortællingen en stemning af kærlig humor.
EN RIG MAND
"Det jeg afskyr mest af alt er misundelse. Og når man er rig som jeg, bliver man ofte misundt af dem, der ikke blev rige." … Hans Smith.
Udlandsdanskeren Hans Smith var ikke som de fleste. Han voksede op under fattige kår i en baggård på Nørrebro men erhvervede sig mange år senere patentrettighederne af plantegødningsmidlet Substral som indbragte ham en betydelig formue.
Igennem fire helt almindelige dage fulgte filminstruktøren Jon Bang Carlsen den danske mangemillionær i palæet i Beverly Hills og i ferieboligen i Monte Carlo, - et liv fyldt med luksus, rigdom og hverdags trivialiteter
*En rig mand er en utraditionel film som syntes milevidt foran sin tid og som vækker opmærksomhed i dag hvor den iscenesatte dokumentar, for alvor har vundet frem.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

