Før filmen 'For frihed og ret' taler filmhistoriker og redaktør for tidsskriftet Kosmorama, Lars-Martin Sørensen om fortilfælde i dansk filmhistorie, hvor politikerne har blandet sig i processen.
Et billede af det danske folks liv i tiden fra slutningen af 1820'erne til indførelsen af den frie forfatning i 1849. En opdigtet person, Rasmus Nielsen, drager landet rundt, først som vandrelærer, senere i andre bestillinger, og gennem hans oplevelser føres vi ind i forskellige befolkningsgruppers kår. Af Politikens anmelder fik filmen følgende kritik: 'Filmen kan anvendes strafferetligt. Lad vore domestole prøve paa at idømme lovovertrædere saa og saa mange timers 'For frihed og ret' - og man vil se kriminaliteten herhjemme dale som ved et trylleslag. Det er paa én gang forbedringshus og afvænningskur.'
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

